Eksempel på Synopsis

 

Titel: Modstandsbevægelsen

Fag: dansk og historie/samfundsfag

v. Line Rettig Lauritzen (årsprøve 2g 2008)

 

Problemformulering:

Indledningsvis gives en redegørelse for de politiske faktorer og ideologiske motiver, der dannede grundlag for modstandsbevægelsens opståen i Danmark under besættelsen 1940-1945. I forlængelse heraf gives en redegørelse for, hvorledes illegale blade og sabotage benyttedes som midler i modstandskampen. Ved hjælp af den nykritiske metode analyseres og fortolkes Tage Skou-Hansens roman ”De nøgne træer” med henblik på en diskussion af forholdet mellem lidenskab og engagement, og hvorledes den lille historie er indlejret i den store. Afslutningsvis vurderes betydningen af modstandskampen ved hjælp af tidens og eftertidens skildringer af denne.

 

Oversigt over væsentlige problemstillinger:

  • Hvorfor indgik den danske regering en samarbejdspolitik med tyskerne, og hvori bestod denne? Hvilken effekt havde beslutningen på danskernes nationalfølelse?

  • Hvilke ideologiske motiver dannede grundlag for, at modstanden begyndte, og hvorledes fungerede illegale blade og sabotage som midler i kampen mod besættelsesmagten?

  • Hvorledes fremstilles modstandskampens aktører i Tage Skou-Hansens roman ”De nøgne træer”, og hvilken følelsesmæssig og handlingsmæssig udviklingsproces gennemgår hovedpersonerne? Hvilken betydning har romanens naturskildringer i denne sammenhæng?

  • Hvordan er sammenhængen mellem selve modstandskampen og hovedpersonernes personlige udvikling?

  • Hvordan belyser romanen betydningen af de gennemgående tematikker som eksempelvis samfundsmæssig forpligtelse og forholdet mellem engagement og lidenskab?

  • Hvilken betydning havde modstandskampen i Danmark, og er der forskel på skildringen af dens betydning i tidens og eftertidens beskrivelser?

  •  

    Oversigt over væsentlige delkonklusioner:

    Ad 1. Danmark blev besat d. 9. april 1940, da tyskerne ønskede at kontrollere Norge. Den danske regering kunne ikke nå at mobilisere landets forsvar og måtte derfor give efter for tyskernes krav. Tilstanden blev betegnet som ”fredsbesættelse,” idet tyskerne gav den danske regering et løfte om, at kongeriget Danmark og dets politiske uafhængighed ikke ville blive antastet. Danmark var ikke en selvstændig stat, eftersom tyskerne stillede krav inden for de fleste samfundsmæssige områder. Samarbejdet med besættelsesmagten førte til en udpræget dyrkelse af danskhed og fædrelandet, hvilket gav danskerne en nationalfølelse, som var medvirkende til modstandens begyndelse.

    Ad 2. Oprindelsen til modstandsbevægelsen var at finde på de politiske yderfløje. Kommunisterne på den yderste venstrefløj gjorde modstand på grund af Tysklands angreb på Sovjetunionen og fordi besættelsen ramte samfundets fattige hårdest. På den politiske højrefløj bestod utilfredsheden i, at besættelsen var en national katastrofe, som danskerne ikke havde kæmpet for at undgå. Illegale blade benyttedes som et oplysende og meningsdannende element, der opfordrede til handling i modstandskampen, mens formålet med sabotagen var at vanskeliggøre samarbejdet med tyskerne.

    Ad 3. I Tage Skou-Hansens roman ”De nøgne træer” har modstandskampens aktører forskellige motiver og tilgange til modstandskampen. Romanen modarbejder en mytologisk skildring, og gruppens fremstilles ikke som heroisk, idet modet hovedsageligt udspringer af personlige drømme, problemer og indre konflikter. Holgers vækkede lidenskab og naturdrift gør ham moden og i stand til at give afkald på kærligheden til fordel for det samfundsmæssige engagement. Digterspiren Kjeld repræsenterer indledningsvis passiviteten og selvdyrkelsen, men bliver grebet af en dødsdrift som følge af et forlist kærlighedsforhold og en bevidstgørelse om, at hans digterambitioner fejlede. Naturskildringerne spiller en vigtig symbolmæssig funktion, idet fortællerens sindstilstand præger beskrivelserne i takt med den følelsesmæssige udvikling.

    Ad 4. Sammenstødet mellem det individuelle (den lille historie) og modstandskampen (den store historie), som repræsenterer det kollektive, skaber en diskussion af modsætningsfyldte tematikker og eksistentielle spørgsmål. Der er tale om et dialektisk forhold, eftersom personerne påvirkes handlingsmæssigt i modstandskampen af deres følelsesmæssige situationer og modstandskampens krav har indflydelse på deres beslutninger på det personlige plan.

    Ad 5. Kærlighedshistorien romantiserer ikke krigen, men uddyber tværtimod det komplicerede forhold mellem engagement og lidenskab. Menneskenes lidenskaber og naturdrifter kan i romanen ikke holde stand over for engagementet og pligten. Men samtidig viser romanen at kærligheden kun fuldbyrdes, hvis den formår at række ud over den personlige realisering og kan give liv til pligten.

    Ad 6. Skildringen af modstandsbevægelsen og dens betydning har ændret sig markant. Under krigen og i efterkrigstidens besættelseslitteratur bliver modstandskampen tillagt stor betydning og aktørerne fremstilles som mytologiske helteskikkelser. Artiklen fra med den engelske general Montgomerys beskrivelse af modstandsbevægelsen (se bilag 1) har i mange år været medvirkende til den kollektive opfattelse af modstandsbevægelsen som værende af stor betydning. Historikere har senere stillet spørgsmålstegn ved den militære betydning af modstandskampen, hvilket har skabt harme blandt tidligere modstandsfolk. Dermed har modstandskampens betydning formodentlig været mere psykologisk, moralsk og politisk end militær.

     

    Samlet konklusion:

    Den danske regering indgik en samarbejdspolitik med tyskerne ved besættelsen, hvilket medførte at besættelsesmagten kunne stille krav til regeringen på alle samfundsmæssige områder. Dette resulterede i en dyrkelse af fædrelandet og på de politiske yderfløje begyndte modstandsbevægelsen at opstå. I Tage Skou-Hansens roman ”De nøgne træer” skildres modstandskampens aktører, og de sideløbende historier uddyber og skaber en diskussion af det komplicerede forhold mellem engagement og lidenskab. Romanen modarbejder den mytologiske skildring af modstandskampen, som var kendetegnende for den kollektive opfattelse i mange år. Senere har historikere stillet spørgsmålstegn ved modstandens betydning, som formodentlig er mere politisk, moralsk og psykologisk end militær. Jeg vil undersøge emnets nutidige og samfundsmæssige relevans nærmere.

     

    Materialer, teorier og metoder:

    Inden for humaniora har jeg benyttet romanen ”De nøgne træer” og forskellige fremstillinger som empiri, hvilket skaber grundlag for at kunne formulere en teori. Først og fremmest anvendes hermeneutikken, der går ud på, at læseren ved hjælp af forforståelsen fortolker teksten og dermed opnår en overordnet forståelse. Den kvalitative metode er brugt i forbindelse med analysen af det litterære værk, idet der arbejdes dybdegående med teksten for at opnå en overordnet samt nuanceret forståelse. Induktion er ligeledes benyttet til dannelse af en teori, eftersom der arbejdes fra tekstens specielle dele til den overordnede fortolkning. Derudover har jeg brugt den nykritiske metode som er en tekstnær analysemetode og den ideologikritiske, idet den litterære tekst sættes ind i en samfundsmæssig og historisk kontekst. I forhold til den samfundsvidenskabelige del af opgaven har jeg hovedsageligt fokuseret på årsagerne til modstandsbevægelsens opståen og betydningen heraf (årsag-virkning) ved hjælp af fremstillinger og kilder. Til denne undersøgelse har jeg igen benyttet den kvalitative metode og har ligeledes anvendt induktion til dannelsen af en overordnet teori.

     

    Perspektivering:

    Samarbejdspolitikken og især sejrsrusen i forbindelse med befrielsen var med til at starte en udpræget dyrkelse af danskhed og fædrelandet, hvilket styrkede danskernes nationalfølelse. I AT 1.1 ”Kulturforståelse og interkulturelle kompetencer” arbejdede vi med begrebet national identitet og dets betydning for selvforståelsen og forforståelsen i mødet med andre kulturer. Når et land udvikler sig i en multikulturel retning, kan det medføre en øget dyrkelse af nationen for at kunne opnå en styrket national og kulturel identitet. Denne dyrkelse af fædrelandet er i dette tilfælde et resultat af globaliseringen, hvorimod nationalfølelsen under besættelsen var et resultat af krigen og dens ydmygende effekt på nationen. Problematikken med kulturel og national identitet arbejdede vi ligeledes med i AT 2.2 ”Migration.” Indvandringen i de europæiske lande i 1970’erne medførte, at mange mennesker følte, at deres nationale værdier og identitet blev krænket, og dette resulterede i en bevægelse af nationalistiske partier i Europa. Modstandsbevægelsen var på samme måde en bevægelse som den udprægede dyrkelse af fædrelandet var med til at starte, men i dette tilfælde som følge af krigen.

    Litteraturliste

     

    Hansen, Nils Gunder: Tage Skou-Hansen. Et forfatterskabsportræt, Gyldendal 2004

    Hansen, Tage Skou: De nøgne træer, Gyldendal 1957

    Kirchhoff, Hans: Tilpasning – protest eller modstand 1940-45, Munksgaard 1985

    Mai, Anne Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede. Bind 2, Gad 2001

    Søholm, Ejgil: Fra frihedskamp til lighedsdrøm. En læsning af Tage Skou-Hansens forfatterskab, Gyldendal 1979

    Trommer, Aage Trommer: Modstanden mod tyskerne 1940-45, Aschehoug dansk forlag 1980

     

    Artikler:

    Hans Hertel: ”På eget ansvar” i Information, den 4. marts, 1959

    Tom Kristensen: ”Enestående debut” i Politiken, den 29. oktober, 1957

     

    Hjemmesider:

    Historisk kildemateriale til min afsluttende vurdering er tilgængeligt på følgende hjemmesider:

    http://www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden/modstandkampbetydning/kilder/kilde3.html

    http://www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden/modstandkampbetydning/kilder/kilde5.html

     

    Return